Dansk Paramedicinsk Selskab
  • Forside
  • Regioner
    • Region Hovedstaden
    • Region Sjælland
    • Region Nord
    • Region Midt
    • Region Syd
  • Historie
  • Uddannelsen
    • PM skolen
    • PM uddannelsen
    • HEMS
  • DPMS
    • Om DPMS
    • DPMS - bestyrelse
    • Kontakt DPMS
    • Spørg DPMS
    • Tilmeld nyhedsbrev
    • Download
      • Uddannelse
      • Guidelines
      • Anbefalinger
  • DPMS - Forum
  • Medier
  • Nyheder
    • Billedegalleri
  • Links
  • Indmeldelse
Joomla Slide Menu by DART Creations
Region Syd


Paramedicinere i Region Syddanmark

Paramedicinere i Region Syddanmark er noget forholdsvis nyt. De første akutbiler med paramedicinere

startede den 1. september 2009. Siden er der kommet flere til, og alle biler i regionen bemandes

nu af en paramediciner.

 

I Sønderjylland er der paramedicinerbiler i Grindsted, Rødding, Skærbæk, Haderslev og Sønderborg.

De suppleres af lægebiler i Esbjerg, Kolding og Åbenrå. Alle bilerne er døgnbemandede, og de byer, bilerne

kører ud fra, er alle enten yderområder, eller de er langt fra nærmeste lægebil.

På Fyn er der paramedicinerbiler i Faaborg og Rudkøbing. Begge biler er døgnbemandede og har

back-up af lægebilerne i Svendborg og Odense.

 

På Falckstationen i Svendborg har paramedicinerne ind imellem vagt på ambulancerne i det omfang, der er

overtal af paramedicinere på arbejde. De fungerer til tider ligeledes som lægeassistenter på

lægeambulancen i Svendborg for at vedligeholde deres medicinske kompetencer.

 

Hele regionen hænger således sammen med et supplerende behandlingsprogram til de eksisterende ambulancer.

Paramedicineren kaldes enten ud samtidig med eller tilkaldes senere af ambulancen, hvis det skønnes, at

der er brug for yderligere hjælp eller medicinering. Det er Region Syddanmarks Akutvagtcentral, som er

placeret på Odense Universitets Hospital, der - efter en udførlig disponeringsvejledning - sender

paramedicinerne ud til de patienter, hvor det vurderes, at de kan gøre en forskel.

De lange afstand til sygehusene i Region Syddanmark giver god plads til at

bruge paramedicinerens medicinkompetencer.

 

I Sønderjylland er der p.t. ca. 30 paramedicinere, og på Fyn består paramedicinergruppen af ni personer,

og stadig flere kommer til. Paramedicinerne bemander som tidligere nævnt både paramedicinerbiler

og ambulancerne. I Sønderjylland er lægebilerne bemandet med lægeassistenter, og på Fyn en

kombination af lægeassistenter og paramedicinere.

 

Det præhospitale arbejde er i den sønderjyske del af regionen understøttet af en læge-helikopter

fra Nieböll (Tyskland), der enten rekvireres af vagtcentralen ved større hændelser eller rekvireres af

redderne ved transport af en patient til eksempelvis Odense Universitets Hospital. Denne helikopter

bemandes også - udover læger og píloter - af udvalgte danske paramedicinere med en 

Helicopter Medical Emergency Service-uddannelse (HEMS).

 

region_syd

 

 

 

Dansk Paramedicinsk Selskab hostet af www.ITsupporten.nu