Dansk Paramedicinsk Selskab
  • Forside
  • Regioner
    • Region Hovedstaden
    • Region Sjælland
    • Region Nord
    • Region Midt
    • Region Syd
  • Historie
  • Uddannelsen
    • PM skolen
    • PM uddannelsen
    • HEMS
  • DPMS
    • Om DPMS
    • DPMS - bestyrelse
    • Kontakt DPMS
    • Spørg DPMS
    • Tilmeld nyhedsbrev
    • Download
      • Uddannelse
      • Guidelines
      • Anbefalinger
  • DPMS - Forum
  • Medier
  • Nyheder
    • Billedegalleri
  • Links
  • Indmeldelse
Joomla Slide Menu by DART Creations
Nyheder
Paramedicinernes dag 2011

Den 7. maj 2011 gennemførte Dansk Paramedicinsk Selskab for første gang Paramedicinernes dag. Grundtanken har hele tiden været at give medlemmerne noget for deres kontingentpenge – vel at mærke en oplevelse, som man kunne bruge til noget også når man kom hjem.

Det var en meget spændt og forventningsfuld bestyrelse, som kl. 9.30 åbnede dørene denne event. Spændt, fordi der var lagt op til en dag med meget kompetente foredragsholdere samt udstillere fra kendte virksomheder, som leverer udstyr til blandt andre den præhospitale sektor.

Det var lykkedes at samle 50 paramedicinere fra alle regioner i Danmark, foredragsholdere samt udstillere.

Interessen var i tiden op til dette arrangement meget stor, hvilket bestyrker bestyrelse i at det var rigtigt tænkt at et sådan arrangement ville kunne gennemføres.

Efter en let morgenanretning gik formand for DPMS Morten Kelsen på talerstolen for at byde alle fremmødte velkommen samt at give ordet til næstformand Kenneth Snogdal, som dagen igennem ville være ordstyrer.

Første foredragsholder var Karen Rode, vicedirektør for Social – og Sundhedsskolen samt repræsentant for Dansk

Præhospital Uddannelsescenter, Silkeborg.

Karen bød alle fremmødte velkommen og gav udtryk for glæde ved at DPMS havde valgt netop skolen i Silkeborg til arrangementet – stedet, hvor det hele startede med de første hold med paramedicinere.

 

                                                                                 karen_rode

                                                                          Karen Rode. Foto: Mads Loldrup

 

Herefter var det Mads Kock Hansen, formand for lægeforeningen og leder af akutlægebilen i Horsens, der var på talerstolen.

Mads gav udtryk for at der er et stort behov for en ensretning i de præhospitale tilbud rundt omkring i Danmark.

Der et stort behov for at udarbejde en overordnet struktur på dette område, helt i tråd med det der foregår med den nye sygehusstruktur.

Mads Kock Hansen gjorde meget ud af at formidle at, set med hans øjne, er vejen frem et tæt samarbejde med fokus på høj faglighed og patient sikkerhed.

Der er brug for at tilpasse det præhospitale område i takt med ændringerne i sygehusstrukturen, men det er dog vigtigt at denne tilpasning bliver baseret på viden og faglighed.

Omkring samarbejdet med paramedicineren gjorde formanden for lægeforeningen det klart at også akutlæge enheder ( herunder både som kørende og/eller flyvende) spiller en vigtig rolle.

Akutlægerne er nødvendige som både telefonisk og telemedicinsk backup samt som rendevouz mulighed ved de kritisk patienter.

Mads Kock Hansen understregede dog at det er vigtigt at akutlæge enhederne disponeres til de rigtige patienter, de kritisk syge og alvorligt traumatiserede patienter.

Dog er det også vigtigt at de læger der fungerer præhospitalt er engagerede, og har de relevante uddannelser til det præhospitale virke.

Afslutter Mads Kock Hansen. 

                                                                                     Mads_kok_Hansen

                                                                       Mads Kock Hansen. Foto: Mads Loldrup

 

Herefter var der en pause i foredragene, hvor deltagerne havde mulighed for at besøge udstillernes spændende workshops. I alt udstillede 5 firmaer, nemlig: Medtronic, Ferno, Ambu, AP-service og Medidane.

Her var der rig lejlighed til at se og prøve det nyeste udstyr indenfor præhospital indsats.

Det var nogle meget velforberedte udstillere, som var klar til et rykind af spørgelystne og pilfingrede fagfolk.

Efter pausen redegjorde projektansvarlig læge Per Lambert fra Region Nord om regionen intubationsprojekt, som omhandler regionens paramedicinere. Projektet har vist at det uden de store problemer kan lade sig gøre at undervise ikke-læger i intubation. Ydermere viste de indsamlede data at ud af 163 intubationsforsøg måtte de 20 opgives – hovedsageligt på grund af utilstrækkelig oversigtsforhold omkring larynx.

 

                                                                                     Per_Lambert

                                                                         Per Lambert. Foto: Mads Loldrup

 

Herefter var det tid til frokost, hvor der var livlig debat i mindre grupper.

Efter frokost gik præhospital chef Benny Jørgensen fra Region Sjælland på talerstolen for at fortælle om den omstrukturering af det præhospitale setup regionen havde gennemført – en omstrukturering, som har fyldt en hel del i medierne.

I Region Sjælland havde man også noteret sig at der ifølge Sundhedsstyrelsen ikke er evidens for at tro lægeambulancer redder flere liv end paramedicinere. Ydermere var kravet fra politikerne at der skulle spares penge på området så man valgte at "ryste pose". Derfor var beslutningen om at skære voldsom i antallet af ambulancelæger ikke så svært, - dog var det et krav at alle i regionen – uanset bopæl skulle have det samme præhospitale tilbud.

Det har man opfyldt ved at indføre paramedicinerenheder over hele regionen samt at bemande regionens AMK-central med blandt andet paramedicinere.

Benny Jørgensen sluttede sit indlæg af med at fortælle at der pr. 7. maj ikke havde vist sig fejl ved denne beslutning.

 

                                                                                     Benny_Jrgensen

                                                                     Benny Jørgensen. Foto: Mads Loldrup

 

Sidste foredragsholder var Finn Thranum som, ud over at være ambulancebehandler, stiller op til Folketinget for Venstre. Finn havde valgt at kigge lidt på udviklingen i ambulancetjenesten i de seneste 30-40 år.

Fra at være en ren transportorganisation er man gået til en moderne og integreret del af det danske sundhedsvæsen med yderst veluddannet personale.

Finn havde mange bud på – og visioner vedrørende en fortsat udvikling i det præhospitale setup i hele landet.

 

                                                                                      Finn_Thranum

                                                                              Finn Tranum. Foto: Mads Loldrup

 

Efter Finn Thranums oplæg var det tid til, endnu engang, at besøge udstillerne. Tidsplanen var skredet en del da forsamlingens spørgelyst til talerne var overvældende.

Alt i alt er det bestyrelsens opfattelse at alle havde en faglig spændende og rigtig hyggelig dag.

Bestyrelsen arbejder allerede hen imod en gentagelse af succesen. I skrivende stund arbejdes der på at afholde Paramedicinernes dag 2012 i Roskilde i september måned og således forventes at blive en årligt tilbageværende tradition med et sådan arrangement.

Bestyrelsen ønsker at takke følgende firmaer for positiv modtagelse af og støtte til dette arrangement:

Ferno Norden A/S

Ambu A/S

Medidane ApS

AP-Sevices ApS

Medtronic Danmark A/S

 

Der skal også lyde en stor tak til DAPUC/SOSU-skolen i Silkeborg for velvilligt at lægge lokaler til samt fotograf og redder Mads Ladefoged Loldrup for de flotte fotos fra dagen.

 

Tak til alle deltagere, som var medvirkende til at gøre dette arrangement rigtig vellykket. Billeder fra dagen kan ses under "Nyheder / Billedgalleri".

 

DPMS-bestyrelsen.

Attachments:
FileBeskrivelseFile size
Download this file (Artikel i Roskilde Avis 12.01.11(2).pdf)Artikel i Roskilde Avis 12.01.11(2).pdf 3205 Kb
Download this file (Esset_6-10_LOW1.pdf)Esset_6-10_LOW1.pdf 1280 Kb
 


 

 

Dansk Paramedicinsk Selskab hostet af www.ITsupporten.nu